Deltag i en inspirerende talk med Line Hillerup, kulturhusleder i Huset No7 i Herning, der vil dele sine indsigter og erfaringer fra de sidste 10 år med at skabe og vedligeholde en socialt bæredygtig arbejdsplads.
I Huset No7 er 30 ud af 40 medarbejdere ansat i fleksjob, hvilket stiller særlige krav til arbejdspladsen. Line vil diskutere betydningen af inklusion og den grundlæggende menneskelige forståelse for forskellighed. Denne samtale er særlig relevant for virksomheder, der i stigende grad skal navigere i ‘S’et i ESG.
Kom og dyk ned i, hvordan man kan forme en mangfoldig og socialt bæredygtig arbejdsplads. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål fra publikum – alle er velkomne!