Nikoline er 21 år og kommer fra Sørvad. Hun er kendt fra TV-programmet X Factor, hvor hun vandt en 2. plads i 2021. Efterfølgende har hun stukket en tå ind i musikbranchen, hvor hun gennem pladeselskaberne Sony og Universal har udgivet numre, sunget til forskellige arrangementer og begivenheder, heriblandt nationalsangen til Dina Thorslunds VM-kamp, gæst ved Michael Falchs koncerter og et stort arrangement Operaen i København.
Hun har samtidig brugt sin stemme i debatten om unges mistrivsel under Mental Talk og blev i 2021 ambassadør for verdens lykkeligste liga, Lykkeliga. Med hendes kreative sind begiver hun sig nu ud i et foredrag mens hun er godt i gang med et dannelsesår.
Det siger publikum om hendes foredrag:
”Jeg syntes, det var et vildt godt foredrag. Elskede at der var pauser med sang en gang imellem og er det var råt og realistisk”
”Det mest inspirerende øjeblik var, at selv om man er lidt sky kan man godt træde ud og vise man kan finde ud af noget”
”Jeg syntes sangene var virkeligt gode, jeg har selv haft det hårdt og dine oplevelser og sammenhængen med sangen var lige ved at få mig til at græde. På den gode måde selvfølgelig”
”Jeg elskede delen, hvor vi kom med bagom X Factor, da det ikke lige er det vi ser i tv”