fredag, 13 september
|
Teltscenen, Huset no. 7
14.00 - 15.00

Hvem passer på dem, der passer på andre?

Debat om hvordan psykoterapi kan være en del af løsningen, når især de offentlige ansatte, kommer i tilspidsede situationer – fx. politi, brandvæsen, ansatte i psykiatrien, bosteder mv. Kan psykoterapeuter være en del af struktureret hjælp, så færre bliver ramt af PTSD, stress, angst mv?

Debatten er arrangeret af Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP).

Formand Michael Molin har inviteret en håndfuld mennesker der har kendskab til branchen og sundhedsfaglige personer til en salonsamtale om hvordan, vi bedst kan støtte politibetjente og beredskabspersonale, der er blevet ramt af deres arbejde?

Lad os diskutere de psykiske og sociale udfordringer, de møder, og hvordan vi som samfund kan bidrage til deres trivsel. Vi vil fokusere på mulighederne for psykologisk støtte, forebyggelse gennem uddannelse og træning, samt vigtigheden af kollegial støtte. Hvordan kan vi implementere konkrete løsninger, der sikrer, at de får den hjælp, de har brug for? Lad os sammen finde vejen frem.

Paneldeltagere:

Michael Molin: Formand for Foreningen af Danske Psykoterapeuter, har et stort hjerte for vores udsatte grupper i Danmark. Han er forfatter til bøgerne “PANSER” og “Terapi for mennesker i uniform”. Michael har tidligere arbejdet som politibetjent i 13 år og er i dag ejer af et psykoterapeutisk institut, hvor han arbejder med krise- og traumeterapi. Han har desuden medvirket i dokumentarerne “Vold bag tremmer” og “De usårlige betjente”.

Allan Beier: Var aktiv politibetjent fra 2004-2023. Han har primært arbejdet i det operative felt som gade- og motorcykelbetjent. Han sluttede sin karrierer som efterretningsanalytiker i NSK. I 2016 var Allan med til at stifte foreningen, Thin Blue Line Denmark, som er en forening der arbejder for syge og tilskadekomnes politibetjente og deres pårørendes vilkår. Allan er i dag formand for foreningen som har udviklet sig til en statsstøtte NGO. 

Kim Kristensen: Er uddannet ambulanceredder med omfattende erfaring i håndtering af akutte kriser. Direktør for Bifrost Recovery Center og forperson for B Community Han har egen virksomhed, ReCoach hvor han tilbyder behandling til private klienter i individuel terapi, familie- og gruppeterapi samt udfører supervision i socialpædagogisk institutionsregi.

Thomas Christian Hjorth Holm: Fuldtidsansat i Helsingør Kommunes Beredskab i deres operative afdeling. Thomas har hovedansvar for deltidsansattes uddannelse og fælles arbejdsmiljø som arbejdsmiljøleder. Han blev ansat som deltidsbrandmand i 2017 og holdlederuddannet i 2019. Blev i 2020 fuldtidsansat og i 2023 uddannet indsatsleder ved brand som nu er en del af en fuldtidsansættelse.

Henrik Høy: Tyve år i politiet, nu tilskadekomst-pensioneret og co-founder af Light4Blue, der hjælper andre tilskadekomne politibetjente med netværksgrupper og mentorordning i betjentens eget hjem. Kæmper for politisk ligestilling mellem tilskadekomne politifolk og forsvaret.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med til at bryde tabuer – For NU taler vi om det.