Kom og hør Mogens Damgaard, Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI), som modtog idrættens sociale pris i 2023, give et indblik i idrættens betydning for mennesker med psykisk sårbarhed og den kommunale økonomi. Kommunerne har ganske enkelt ikke råd til at lade være!
Siden 1996 har Dansk Arbejder Idrætsforbunds indsats “Idræt for Sindet” skabt idrætsforeninger rundt om i det kommunale Danmark, for og med psykisk sårbare borgere, og dermed løftet et stort samfundsmæssigt ansvar. Evidensbaseret viden viser, at idrætsforeninger kan gøre noget helt særligt for den gennemsnitlige dansker, herunder at spare samfundet for mere end 1,7 milliarder kroner i sundhedsudgifter, og at idrættens muligheder er en værdifuld medspiller i opgaveløsningen på det sociale område.
Arrangøren af dette event er Idræt for Sindet, FIFS Herning