fredag, 13 september
|
Folkescenen, Huset no. 7
10.00 - 11.00

Når social arv bremser vores sundhed

Det er alment kendt at vores sociale arv påvirker vores måde at være i verden på. Ved at sætte fokus på tre basale ting som vi alle indeholder, kan vi være med til at bryde den sociale arv. At sætte opmærksomheden ind på det, vi allerede kender, og se os selv og hinanden i øjnene, bringer os ud af den sociale arv. 

Hvad er det mest naturlige for os mennesker? Overlevelse. Der er mange måder at overleve på. Vi har alle en strategi for hvordan vi gør det. At skærpe opmærksomheden på det, og få fokus på den strategi, vi har opbygget igennem vores opvækst, giver os adgang til vores naturlige ressourcer og styrke. En styrke vi skal bruge til at stå stærkt i os selv og som samfund. Vi skal give slip på fortidens traumer og bruge det vi er født til. At leve og udvikle os sammen som mennesker. I fællesskab. 

Vores samfund afspejler lige nu hvor galt det kan gå. Som samfund skal vi være opmærksomme på de overlevelsesstrategier, vi bruger, som ikke gavner os. Det skaber mistrivsel. 

Lyt til dette oplæg og bliv klogere på de naturlige overlevelsesstrategier. Hør om hvordan vi overgør det vi er gode til. Det som bremser os mennesker i at udvikle os som et sundt samfund, der står naturligt stærkt.

Gitte Vestergaard fra Naturfundamentet er trivselskonsulent. Hun underviser, rådgiver og facilitere grupper indenfor trivsel og naturlig sundhed, både som workshops, kurser og foredrag. 

Herudover rådgiver hun kunder 1:1 med de udfordringer, livet nu engang har. Primært mennesker der gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet men som pt. har været i længerevarende sygdomsforløb, belastningsstress eller lignende. 

Hun har +5 års erfaring ind i Enneagrammet og +3 års erfaring indenfor instinkterne. Hun har brugt de sidste to år på at gå mere i dybden af instinkterne. Har lavet mere end 100 interviews, spørgeskemaer og egne observationer ind i instinkterne. Hun er uddannet Enneagram Practitioner to gange og har Russ Hudsons instinktuddannelse bag sig. 

Herudover er hun tidligere Skov-og Naturtekniker og er frivillig hos Selvhjælp Herning hvor hun faciliterer ungegrupper indenfor trivsel – både ude og inde. 

I de sidste fem år har hun været tilknyttet THINK ABOUT IT, som ambassadør, hvor hun holder oplæg, hjælper og guider kursister. 

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med til at bryde tabuer – For NU taler vi om det.