Invitation til morgenbriefing
Der er flere og flere med usynlige handicaps og psykiske diagnoser, særligt blandt de unge, som er fremtidens arbejdskraft.
Samtidig oplever vi et arbejdsmarked, som ikke evner at rumme denne mangfoldighed – og hvor resultatet er diskrimination og arbejdsløshed.
Hvordan kan arbejdspladsen bidrage til at skabe et inkluderende arbejdsklima og gøre det attraktivt at blive ansat med de kvaliteter, mennesker med mentale udfordringer eller med en anderledes hjerne bidrager med?
Er kvoter vejen frem, eller hvordan sikrer vi en reel ligestilling af personer med og uden et handicap?
Det sætter vi til debat tirsdag den 3. september 2024 kl. 8.30 -11.00 i 3F. Her vil du møde eksempler på arbejdspladser, som er lykkedes, og der vil være en debat om, hvad udfordringerne kan være.
Og hvordan arbejdspladser og lovgivere indenfor det psykiske arbejds- miljø og ansvar for den sociale bæredygtighed kan bidrage til at få ændret på situationen.
Du vil også få en lille guide til, hvordan I kan arbejde med bedre inklusion af mennesker med usynlige handicaps på jeres arbejdsplads.
På morgenbriefingen vil du møde:
- Tina Christensen, næstformand, 3F
- De gode eksempler fra bl.a Produktionsvirksomheden BF12
- Politiske ordførere
- Repræsentant fra Jobcenter
- Regitze Siggaard, næstforperson, Mental Talk
Tilmelding til denne morgenbriefing kan ske herunder senest mandag den 19. august 2024.
Morgenmødet er arrangeret i et samarbejde mellem 3F og foreningen Mental Talk og finder sted i 3F’s Forbundshus i Kampmannsgade 4 i København (ved Vesterport Station).
Deltagelse er gratis.