Kom med ind i Nikolaj Jartveds forunderlige univers beståede af selvironi, grovhed og samfund.
Nikolaj Jartved formidler gennem humor og selvironi situationer og refleksioner fra et liv, som ikke altid har været helt uden udfordringer. Nikolaj har et medfødt fysisk handicap og en dialekt, som til tider har været en barriere for at kunne leve et ”normalt” liv og blive taget ligeværdigt imod af andre. Han fik en flot finaleplads i DM i stand-up i 2022 og beviste her, at stand-up både kan være sjovt og give masser af stof til eftertanke.
Noget der kendetegner Nikolaj Jartved er, at han ser muligheder, der hvor mange andre ser begrænsninger. Han benægter ikke sine begrænsninger, fordi han ved, at de fører ham til de rigtige muligheder.
Præsenteres i samarbejde med Autismeforeningen Kreds Midtvest og DH Herning