For at behandle alle lige, skal vi behandle dem forskelligt. Det var det klare budskab på konferencen Alle hjerner i spil, der mandag eftermiddag samlede over 300 danske erhversfolk. Konferencen fandt sted med højt til loftet i Industriens Hus i København og var arrangeret af Dansk Industri i samarbejde med Cabi, EY, Velliv Foreningen og Mental Talk. Omdrejningspunktet var neurodiversitet, og hvordan man skaber mere inkluderende arbejdspladser.
15-20% af den danske arbejdsstyrke er neurodivergente – de tænker, lærer og arbejder på måder, der ofte adskiller sig fra det traditionelle eller forventede. Mange neurodivergente har udfordringer med at finde et arbejde eller med at trives på deres arbejdsplads, fordi rammerne sjældent er tilpasset deres individuelle behov. Konferencen i Industriens Hus blev et tydeligt bevis på, at mange arbejdspladser er klar til at ændre dette.
Efter en kort velkomst fra Julie Gerdes (EY) og Pernille Erichsen (Dansk Industri) gik speciallæge i psykiatri, Jakob Ørnberg, fra Privathospitalet Mølholm på scenen. Med et neuropsykiatrisk perspektiv på neurodiversitet lagde han fundamentet for dagens program. Her forklarede han, at alle biologiske fænomener varierer – vores højde, vores IQ og også vores måde at være og tænke på. Han fortalte også om diagnoserne ADHD og autisme, og deres kendetegn. Forklaringen endte ud i et klart budskab: Vi skal skabe arbejdspladser med mere forståelse for neurodiversitet.
Jakob Ørnberg blev efterfulgt af tidligere politiker og nuværende coach, forfatter og foredragsholder Manu Sareen, som i en alder af 50 år blev diagnosticeret med ADHD – en diagnose, som man, ifølge Manu Sareen, kan meget med, men som også skaber mange benspænd – især i en karriere som politiker. Hans liv har været præget af stor impulsivitet og en særlig evne til, at kunne hyperfokusere i en periode med benhårdt arbejde, men at brænde helt ud bagefter. Hans råd til sine med-neurodivergente var at fortælle om den diagnose og de behov man har på sin arbejdsplads.
Under konferencen delte flere erhvervsfolk med erfaring inden for neurodiversitet deres indsigt. De fremhævede, at den største barriere ofte er manglende viden og frygt for det ukendte. Samtidig viser deres erfaringer også, at der er en lang række fordele ved at inkludere neurodivergente – så længe man tænker i ”hjernebestemt” ledelse og støtter medarbejderen ud fra deres behov. En opfordring til lederne fra neurodivergente medarbejdere var at være i tæt dialog med den neurodivergente, og at stoppe dem, før de brænder ud.
Efter en kort pause blev der sat fokus på rollen som pårørende til børn med diagnoser og på, hvordan man som pårørende selv og deres arbejdsgivere kan navigere i denne situation. Som pårørende kan man hurtigt stå i en situation, hvor arbejdet både bliver en belastning og en ressource. Det bliver en belastning, hvis man ikke møder forståelse og støtte i den svære tid, men en ressource, hvis man får mulighed for at arbejde inden for rammer, man kan håndtere. Flere af de deltagende måtte knibe en lille tåre, da der blev fortalt personlige historier om at være forælder til børn med diagnoser.
”Men hvad kan vi så gøre i morgen?”. Det var temaet for næste oplæg på scenen, afholdt af Julie Gerdes fra EY og Signe Bloch-Krarup fra Cabi. Deres budskab var også klart: I dag rummes neurodivergente ikke ordentligt, og der er en stor sammenhæng mellem dem og mistrivsel. Virksomheder skal have en klar politik, når det kommer til neurodiversitet og også arbejde med det i forbindelse med ESG-rapportering, for løbende at kunne dokumentere en fremgang.
Som sløjfe på dagens konference åbnede forperson for Mental Talk, Per Ørum, op for Tabucaféen. Her havde han inviteret sanger og ambassadør for Mental Talk, Mathilde Falch og influencer og content creator, Sonja Lovdal, som er et nyt medlem af Mental Talk-familien. Mathilde Falch satte gang i salen med sangen Når du er her, og herefter satte de tre sig for sammen at bryde tabuer om neurodiversitet. Både Sonja og Mathilde er gennem deres diagnoser med bl.a. ADHD neurodivergente og bruger i dag deres stemmer til at bryde tabuet og vise både de negative og gode sider ved det. I caféen blev de enige om det endelige opråb til arbejdspladserne: Det er altafgørende at spørge medarbejderne ind til, hvad de har brug for. Alle er forskellige, og alle skal inkluderes.
Mathilde Falch gav deltagerne stof til eftertanke med sangen Alle taler, som hun valgte at synge i sidste øjeblik i stedet for en anden. Sangen beskrev hun som en protestsang, hun engang har skrevet i forbindelse med et folketingsvalg, hvor hun var ramt af frygt for at der bare blev snakket en masse om at inkludere, og at det bare ville blive ved hvad det var. ”Det gjorde det dengang, men det håber jeg ikke, det gør nu” lød det fra hende.
Efter Pernille Erichsen fra Dansk Industri havde rundet endeligt af blev der således sat punktum for en dag fyldt med indsigter, sparring og en fælles ambition om at skabe bedre arbejdspladser med plads til alle. Dagens oplæg gav både konkrete værktøjer og indblik i de menneskelige konsekvenser af ikke at rumme neurodiversitet. Med mere end 300 deltagere fra erhvervslivet står det klart, at interessen og ambitionerne er der – nu er næste skridt at omsætte ambitionerne til handling og sikre, at alle hjerner kan komme i spil.
Artikel af Victoria Ørum