Mentaltalk Logo

De unge på dagsordenen

08/09/2023

Gennem foredrag og workshop på Ungescenen stiller Mental Talk skarpt på børn og unges mentale helbred
AF NANA MATHILDE MORTENSEN
nmo@herningfolkeblad.dk


På Ungescenen, der holder til på Tinghuspladsen torsdag 31. august og fredag-lørdag 1. og 2. september, kan man til Mental Talk møde modige unge mennesker, der deler ud af deres egen personlige livshistorie – samt fagpersoner med stor viden inden for et fagspecifikt område. Fælles for alle er, at de har noget på hjerte.
En af de personer, der skal gøre os klogere på det mentale helbred, er Lise Lotte Bjerge. Hun er formand for Autismeforeningen Kreds Midtvest, medlem af Handicaprådet i Herning Kommune, og så er hun
aktivitetsansvarlig for workshoppen »Seksualitet og kønsidentitet når man har en autisme-diagnose« på Ungescenen.

  • I de unge år, hvor man bliver formet, kan nogle autister, og generelt de unge mennesker, være udfordret, siger Lise Lotte Bjerge, som påpeger, at workshoppen vil lægge vægt på, hvordan man som ung med en diagnose også lærer at håndtere ens egen seksualitet og kønsidentitet.
  • Vi skal italesætte og respektere hinandens forskellighed, og det har noget med mental sundhed at gøre, fastslår hun.

På Ungescenen kan man også blive klogere på blandt andet forebyggelse af børn og unges mentale sundhed, præstationskultur og forventningspres, hjertesorg, livet som pårørende til psykisk sårbare – og meget mere.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med til at bryde tabuer – For NU taler vi om det.