Læs Lines inspirerende historie om at kæmpe sig igennem stress hele tre gange.
Skrevet af Line Juncher Lysdahlgaard
Kan man være taknemmelig for stress?
Jeg har haft stress hele tre gange i mit liv. Det har givet mig en dyb indsigt, og i dag er jeg taknemmelig for at stressen blev det vendepunkt, der gjorde at jeg turde at gøre mig selv sårbar ved at være mig selv, og stå ved den jeg virkelig er. Den der ikke skulle passe ind i en fortælling. Jeg fik modet til at gå efter det der gør mig glad. For det er jeg taknemmelig.
Første gang jeg oplever stresssymptomer er tilbage i 2013, hvor jeg lige er landet i København efter 1 års studier i Egypten. Få minutter efter at dørene til metroen lukker sig, begynder mit hjerte at dunke hurtigt, jeg får åndenød og begynder at græde. Jeg kan slet ikke forstå at kursen nu er sat mod hjembyen Esbjerg, som jeg skyndte mig væk fra som 19 årig. Jeg blev overmandet over at jeg nu var på vej hjem til selvsamme by som jeg synes var kendetegnet af ”small thinking mindset” og en enorm uniform by, hvor der ikke var plads til at min kulørte energi tegnede uden for stregerne. Dagligdagen blev triviel, pendling frem og tilbage til studiet i Odense og studiejob i Esbjergs Energieventyr. Akademisk og jobmæssigt gik det godt, men indeni trykkede en følelse sig på, at noget ikke var rigtigt. Jeg kedede mig, jeg trak mig socialt flere og flere gange, jeg var træt, udmattet, udbrændt. Udadtil brugte jeg mange ressourcer på at opbygge en fortælling om at jeg identificerede mig som en international succesfuld business woman. Jeg puttede et glad smil på, om morgenen, men følte at businesstøjet var et kostume.
En efterårsmorgen sad jeg i min seng og hulkede, hvorfor kunne jeg ikke svare på. Jeg havde i længe haft hjertebanken. Jeg ringede til lægen, og beskeden var
”Du skal passe på dit hjerte, hvis du ikke stopper, så stopper det”.
De ord sidder stadig i mig. Min redning blev at jeg holdt en pause, jeg gav mig selv rum til at være en sofakartoffel. Jeg startede en meditationsrejse, anerkendte mig selv for at prøve når jeg ikke kunne holde mit fokus. Jeg fik ro af at gå i skoven, hvor jeg gav mig tid til at bemærke de små ting i naturen. Jeg valgte at holde fast i mit studie og mit studiejob, som jeg var enorm glad for. En dag meldte muligheden sig for et udlandsophold, det fik mit fokus, og jeg mærkede igen en glæde. Det blev min vej ud af stressen. Det med at komme ud til udlandet igen, hvor armbevægelserne er større, det holistiske liv lever, et sted hvor jante ikke har visum til.
Tag med et spring frem i tiden, til et længere forløb med to stresssygemeldinger.
I foråret 2021 oplever jeg nogle ting på min arbejdsplads som langsomt ødelægger mit selvværd, det er som om jeg langsomt bliver udstødt. En dag siger jeg fra, og lægen sygemelder mig med stress. Det er et skrækkeligt forløb med mange møder, og et pres på at ”det er bedre at arbejde lidt end at være helt sygemeldt”. På daværende tidspunkt er jeg så loyal og pligtopfyldende, at jeg hurtigt går i gang. Jeg føler mig som i et limbo, arbejdspladsen suger energi fra mig til at søge andre jobs, og de gange jeg er indkaldt til jobsamtaler føles det bare ikke rigtigt.
Min oplevelse var at jeg var i så dårlig stand, at mit fokus var på at nå til weekender og ferier. Jeg var kørt psykisk ned, og jeg var meget tro mod at jeg skulle knokle, og troede egentligt at sådan her er livet bare. Det ved jeg den i dag ikke er rigtigt.
Maj 2022 er den sidste måned jeg går på arbejde, hver morgen er fyldt med panikangstanfald, jeg føler mig psykisk kørt ned. De ubehagelige oplevelser på arbejdspladsen har også et fysisk tag i mig, og trigger en stammen. En tidlig morgen ringer jeg til en krisepsykolog som hører mig, og samme dag bliver jeg sygemeldt fra lægen. Det er grænseoverskridende at se sig selv med mærkatet ”syg”, for det er usynlig sygdom. Jeg startede til psykolog, og her fik jeg to sætninger som har gjort en stor forskel for mig i min personlige udvikling, er at lære at sige:
”Jeg har brug for…”
”Jeg vil gerne have…”
I bund og grund vil vi mennesker gerne hjælpe hinanden, og med lige præcis de to sætninger tog jeg egenomsorg, og aktiverede hjælpegenet fra andre. Det betød en positiv respons.
Jeg købte en ny dagbog, gav mig til at skrive mine følelser ned, tegne kruseduller, jeg begyndte at skrive digte der gav friløb for mine følelser. Jeg læste mine digte op for min mand selvom det var svært, og det hjalp at han fik kendskab til alle de følelser jeg gennemgik.
Når jeg genlæser mine digte, ser jeg en tydelig progression fra at have været såret, vred, skuffet til erkendelse, anerkendelse, taknemmelighed. Det er hvad jeg er den dag i dag, Taknemmelig. Jeg drømmer om at udgive mine digte en dag, og håber at de kan gøre en forskel for andre.
Jeg vil aldrig anbefale dig at ignorere dig selv, og lade dig forblive i troen om at du skal forsætte for enhver pris. Du skylder dig selv at sige fra. Det er en hård og sej kamp at komme igennem stress. Sandheden er at du kan undværes i dit job, og vigtigst, du kan godt undvære dit job. Jeg ved fra mit studie at forandringer er skræmmende, fordi du giver slip på alt hvad du kender, dine rutiner, din levemåde, din økonomi. Men jeg ved også at den handlingslammelse som følelsen giver, kan overkommes. For når du siger fra, så oplever du en forløsning indeni, og mulighederne der pludselig lander i dit skød, er langt større.
En psykolog hjalp gennem visualiseringsøvelser, som lærte mig at finde mig selv igen, og hvad er det reelt jeg vil fylde mit liv med, som giver mening for mig. Jeg blev mindet om min kreative passion, undervise, og at det er okay at gøre det til sit levebrød at have et enormt omsorgsgen og lyst til at gøre en forskel for børn. Faktisk fik jeg mit livs bedste råd af min coach Jannie som sagde ”Du er egoistisk hvis du beholder din viden for dig selv, i stedet for at gøre en forskel”. Hun har jo ret, den du er, med det du kan, er det der gør dig unik. Det er det verden har brug for. Tak for at jeg blev tvunget til at gøre op med mit liv.
I dag ejer jeg SkoleRo Rum til Ro og Læring, som hjælper skoler, institutioner, ungdomsuddannelser, hjemmeskoler, med at øge elevtrivsel og reducere lærerstress ved at tilbyde børneyoga og mindfulness, både som selvstændige brain breaks og som læremidler. SkoleRos hjælpemidler bygger på evidens, og er henvendt til børn i alderen 3-16 år. Læs mere her: www.skolero.dk.