Lars von Triers kollegafortæller om »Melancholia«

08/09/2023

Heine Kaarsberg har arbejdet med Lars Von Trier i 15 år. Han fortæller om »Melancholia«, inden filmen vises i Herning
AF HENRIK ØSTER-JØRGENSEN
hej@herningfolkeblad.dk


Heine Kaarsberg har arbejdet som instruktørassistent for filmlegenden Lars Von Trier i 15 år. Han har blandt andet været med til at lave »Nymphomaniac«, »The House That Jack Built« og ikke mindst »Melancholia«, som bliver vist om lørdagen 2. september på filmfestivalen i biografen i Herning i forbindelse med Mental Talk.

Inden filmen kan man komme og høre Heine Kaarsberg fortælle om arbejdet med Trier og stjernerne, og om hvordan det er at lave film om mentalt helbred.

  • »Melancholia« er en film, der grundlæggende handler om, hvordan vores mentale tilstand kan blive en invaliderende lidelse. Den skildrer også ret godt det aspekt, at dem, som bliver udfordret af
    depression og lignende affektive lidelser, bliver påvirket af vidt forskellige årsager, fortæller Heine Kaarsberg.
  • Jeg synes, det er en fantastisk idé at inddrage kunstens stemme i et arrangement, der handler om at skabe bedre og bredere forståelse for mentalt helbred, og »Melancholia« er nærmest en slags skoleeksempel på dette potentiale, påpeger han.

»Melancholia« er den anden von Trier-film i det, der er blevet døbt »depressions-trilogien« de to andre er »Antichrist« og »Nymphomaniac«

Idéen til filmen fik Lars von Trier, da han var i behandling for depression. Under behandlingen lærte han, at deprimerede ofte tager mere roligt på truende katastrofer, fordi de alligevel er klar til at opgive det hele.

gevel er klar til at opgive det hele.

  • For mig er »Melancholia« nok Triers stærkeste film. Det var den første film, jeg var med til at lave sammen med Lars. Siden har jeg kendt og arbejdet med ham i 15 år, hvor vi har haft utallige samtaler om både hans og andres værker. Men den hér film er stadig den, jeg føler, jeg bedst kan genkende ham i, siger Heine Kaarsberg.
  • Der er jo en lidelse til stede, når han laver film, men trangen til at formidle fra hans indre univers, opfatter jeg ikke som noget,han er i stand til at forhandle med, på trods af hvor hårdt det er for ham at lave film. Her tror jeg, at »Melancholia« måske er den film, hvor prisen, han betaler personligt for hver film, han laver, har stået bedst mål med resultatet af filmen. Blandt andet derfor finder jeg, at det er en af hans mest interessante filmværker

Svær depression
Heine Kaarsberg har selv haft mentale problemer tæt inde på livet.

  • Personligt har jeg selv levet i et forhold med en partner, der blev ramt af en meget svær depression. Måske er det derfor, at »Melancholia« taler et meget tydeligt og vigtigt sprog for mig. Jeg tror endda muligvis, at den film har været en hjælp for mig i forhold til at kunne forstå nogle af de oplevelser, vi begge var tvunget til at kæmpe os igennem. Og i forhold til nogle af de sår, der måske aldrig heler efter den slags oplevelser, forklarer Heine Kaarsberg, der meget gerne vil have spørgsmål fra publikum.
  • Modsat stemningerne i Lars’ film, så er det faktisk en virkelig varm og underholdende oplevelse at arbejde på hans film, og det synes jeg egentlig, der er nogle ret væsentlige perspektiver i. I forhold til ikke at tage livet alt for seriøst, hvis man i øjeblikke er så priviligeret at kunne undgå det. Det vil jeg gerne sætte fokus på i en personlig og åben dialog, hvor man er velkommen til at spørge om alt imellem himmel og jord.
  • Jeg vil også gerne fokusere lidt på nogle af de værktøjer og idéer, jeg har lært af ham som min mentor. Koncepter, som både har gjort en stor forskel for min egen måde at se og skabe film på, men også er en stor inspiration i mange andre aspekter af livet.
  • Det hele bliver selvfølgelig serveret med en røvfuld muntre anekdoter om tilblivelsen af »Melancholia« og de andre film, jeg har været så heldig at få lov til at være med på, lover Heine Kaarsberg, som til Mental Talk også interviewes på scenen på Folkescenen på biblioteket.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med til at bryde tabuer – For NU taler vi om det.