Nøglen til sundhed er ikke enbadevægt

Danskerne ligger på en 26. plads, når det handler om forventet middellevetid blandt vesteuropæere. Men vi burde ligge helt i toppen, når man tænker på vores ressourcer, siger tv-læge og journalist Peter Qvortrup Geisling.

Han deltager i Mental talk i Herning 31. august til 2. september, hvor han blandt andet skal holde et oplæg med titlen »Hvorfor mistrives de unge?«

Den lavere middellevetid skyldes kæmpe store sundhedsmæssige udfordringer, siger han og remser op: De rige lever i gennemsnit 10 år længere end de fattige. 15.000 dør hvert år af rygning, 22.000 børn vokser op med forældre, der drikker for meget.

Men nøglen til bedre sundhed og længere levetid handler ikke alene om den fysiske sundhed: kost, rygning, alkohol og motion. Der er også den mentale sundhed, den følelsesmæssige og spirituelle sundhed.

• Rigtig meget forskning tyder på, at hvis man har det godt mentalt, så er man også istand til at styre de fire – kost, rygning, alkohol og motion. Så nøglen til sundhed i dag er ikke en badevægt, nøglen er den mentale sundhed, og det er den, der er udfordret, både når det handler om børn og unge, men også når det handler om voksne i forbindelse med for eksempel stress.

Som en Skoda i Formel 1
Tidligere var børn og unge særligt udsatte, hvis deres forældre drak, hvis der var vold i hjemmet, eller familien flyttede fra by til by, så børnene skulle skifte skole mange gange. I dag har børn og unge fået en ekstra udsathed oveni. En udsathed der fulgte i kølvandet på Fremdriftsreformen i 2013, som går ud på, at børn og unge skal mases hurtigere igennem undervisningssystemet, men også som følge af de sociale medier, mener Peter Qvortrup Geisling.

• Tidligere sammenlignede børn sig med de 8-10 stykker af samme køn, som de gik i klasse med. Det var den referenceramme, de havde. Børn og unge i dag refererer til hele verden på de sociale medier, hvor der i øvrigt ofte manipuleres med sandheden, siger han.
• Der er ingen tvivl om, at børn og unge er udsat for et helt, helt andet pres i dag, end vi andre var. Der er stadig rigtig mange børn og unge, der har det godt – men der er flere og flere, som frygter fremtiden i stedet for at glæde sig til den. Når de vågner om morgenen, kan de ikke mærke, at de lever i en smørklat på kloden. De har tværtimod en fornemmelse af at skulle levere fra første sekund, og det duer simpelthen ikke, siger han.
• Hvis man ser på det, børn og unge skal levere i dag, så svarer det til at tage en Skoda og lade den køre Formel 1. Så går det altså galt ret hurtigt. Så vi er ved at køre nogle generationer af børn og unge ud på tynd is. Og den udvikling er vi simpelthen nødt til at tage alvorligt. Det er en af de allermest alvorlige sundhedsmæssige udfordringer, vi står med lige nu. Det er der ingen tvivl om.

De ypperste skal på banen
Tv-lægen er heller ikke i tvivl om, hvem der har ansvaret for at skabe sunde og raske rammer for de mange børn og unge, som mistrives.

• Det er helt klart de voksne. Og det ansvar har vi ikke taget på os, siger han. Hvad skal vi gøre?
• Jamen, det er jo det, begynder Peter Qvortrup Geisling.
• Jeg påpeger problemstillingen og siger, at her er der noget, vi skal være enige om. Jeg kan også godt have mine teser om det, men jeg er ikke ekspert i den slags. Vi skal have nogle af de ypperste på banen for at skabe den debat, siger han og mener politikere og forskere med flere.
• Men det allerførste, der skal til, er, at vi ser hinanden i øjnene, og at vi voksne bliver enige om, at det her er en reel problemstilling, der skal gøres noget ved.

Pandekager med is
Hvad gør du i forhold til din egen datter?

• Jamen, lige nu gør jeg det, at vi er i sommerhus, og vi laver ingenting. Om et øjeblik laver jeg pandekager til hende til morgenmad. Hun vil gerne have is i pandekagerne, og det får hun. Og det eneste, vi skal lave i dag, er, at vi skal ud og spille en times padeltennis sammen, siger han i telefonen fra en feriedestination i Danmark.

• Hun er 12 år, og andet skal hun ikke levere i dag. I morgen skal hun slet ikke lave noget. Men kan jeg lokke hende med ud at fiske lidt, så gør jeg det, siger han.

Hvad med de sociale medier? Har du og din datters mor sat begrænsninger op?

• Nej, jeg vil sige, at det er noget af det, forældre efterspørger, mig selv inklusive, for jeg er ikke så stiv i de sociale medier.

Peter Qvortrup Geisling er hverken på Facebook, Twitter eller Instagram og har aldrig været det.

• Så der foregår et eller andet, jeg ikke rigtig ved noget om. Og jeg er temmelig sikker på, at det, der også ligger i den snak, vi skal have i samfundet – og det er også det, forældre efterspørger – er: Hvor er de sunde og raske regler på den slags? Men man skal heller ikke underkende, at der kommer en masse godt ud af de sociale medier. Altså, min datter var bedre til engelsk som 8-årig, end jeg nogensinde bliver, siger han.

Kaptajn på egen skude
Der er heller ikke noget, der er værre end voksne generationer, der med vold og magt holder fast i deres egne værdier, fordi de ikke kan gennemskue det gode i de nye værdier, mener Peter Qvortrup Geisling.

• Det ser man jo hele tiden. Så der er både noget godt og noget skidt i sociale medier, som jeg ikke rigtigt tror, at nogen har overblikket over endnu. Men det skal vi selvfølgelig have. Men du må ikke ringe til mig om det. Der er jeg simpelthen blank,
  siger han og ler.
• Men mental sundhed er nøglen. Hvis man har det godt mentalt, så er man kaptajn på sin egen skude i det ene liv, man nu en gang har fået. Og det er det, det hele handler om. Det er langt vigtigere end alt muligt andet.