Læs Gitte fra Naturfundamentets indsigt i vigtigheden af at lytte til kroppen og prøv hendes lille øvelse til at genfinde evnen til at lytte til din egen krop.
Skrevet af Gitte fra Naturfundamentet
At lytte til kroppen er en vigtig evne at mestre. Kroppen er med til at fortælle os, om det er positivt det vi
laver. Eller det er knap så positivt det vi har gang i.
Det er en evne alt for mange desværre har fralagt sig eller aldrig har lært at mestre. Vi lever i en overflod – og det distrahere os væk fra at lytte. Både at lytte til os selv og andre. Vi er altid videre. På vej et nyt sted hen.
Tankerne der tænker på alt det vi ikke når eller nåede. Den dårlige samvittighed kommer snigende. Skylden og skammen over ikke at kunne følge med. Alle forsøger – men ingen mestre at følge med noget vi ikke ved hvad er. Kroppen larmer. Vi overdøver den. Vi bliver afhængige af at kunne overdøve vores egen krop. Vi vil ikke lytte.
Som i et splitsekund – sådan føles det i hvert fald – trækker kroppen tæppet væk under os. Vi ligger ned. Vi er blevet syge. Hvis vi er heldige overlever vi. Det var kun en influenza denne gang. Vi rejser os og løber videre. Overdøver kroppen endnu engang.
Vi skal blive bedre til at lytte til kroppens små signaler. Kroppen har et budskab. Den skabe bære os hele
livet. Hvis vi ikke lytter – trækker kroppen tæppet væk under os. Og en dag vågner vi ikke igen. Jo hurtigere du løber – jo tættere kommer du på målstregen af din egen død.
Vi har skabt et samfund hvor vi lever i overflod – men vi har fralagt os en vigtig evne. Evnen til at lytte.
En lille øvelse til igen at mestre denne evne – er at stoppe op. Fysisk at stoppe op – trække vejret ned i
kroppen. Helt ned i maven. Det er blandt andet med til at sænke stresshormonet kortison. Ydermere får vi ”renset” lungerne og frigivet affaldsstoffer fra kroppen. Det giver energi og livsglæde. At få luftet ud
indvendig.
Forestil dig en forårsdag. Solen skinner og du lukker vinduerne op. Du trækker vejret ind og siger Aaahhh.
Mærk lige følelsen. Den følelse kan du få hver dag. Blot ved at stoppe op. Trække vejret. Få luftet ud.
Herudover kan du stille dig selv spørgsmålet: Er der noget min krop prøver at kommunikere til mig? Vær
opmærksom og lyt.
Er der:
En ømhed et sted i kroppen?
En uro – hvor henne og hvordan?
Vær nysgerrig på dig selv. Er det en naturlig ømhed efter træning. Eller en knap så naturlig ømhed – der
måske er kommet efter at have siddet for længe ned.
Når vi sidder ned i længere tid lukker vi af for kroppen naturlige væsker. Ved knæene, hofterne, armene,
hovedet. Et foroverbøjet hoved kan give spændinger flere steder i kroppen. Så vær nysgerrig.
Det samme med, hvis du føler en uro i kroppen. Hvad handler det om. Står du over for en eksamen. Et nyt
arbejdsområde eller noget helt tredje. Vær nysgerrig.
Når vi (forsøger) at over døve disse signaler får vi det langsomt værre og værre. Både fysisk og mentalt.
Når vi øver os og genoptræner det vi har glemt. En dag er det igen det mest naturlige for dig. At trække
vejret naturligt. At lytte til kroppens signaler og respondere på dem. Og ikke overdøve dem. Blot fordi du
har glemt hvad det vil sige at lytte og give sig selv energi og overskud.
Det lyder simpelt. Det er det egentlig også. Vi skal blot være bevidste om hvad det er vi render rundt og
gør. Lige nu ubevidst. I fremtiden forhåbentlig bevidst. Og vi kan støtte og hjælpe hinanden.
Fakta: De fleste af os trækker vejret dobbelt så hurtigt som vi skal – 12-16 gange i minuttet. Et langsomt
åndedræt påvirker positivt både hjerte og hjerne.