Mentaltalk Logo

Store musiktalenter kommer til Mental Talk

10/08/2023

Mental Talk har i år inviteret en række upcoming musikere til at skabe god stemning og samtidig bryde tabuet om den mentale sundhed gennem deres musik og sangtekster. Musikerne har alle det til fælles, at de selv har oplevet livet på godt og ondt, og bruger musikken til at komme ud med deres budskab om netop dette. På to scener i Herning Midtby – nemlig ved Slagter Theilgaard og ved Fermaten – kan man opleve de upcoming kunstnere og nyde tonerne af skøn musik med stærke budskaber.

Musik ved Nana Rashid  

Nana Rashid har indtaget den danske jazzscene med sit nylige debutalbum ”Music for Betty”, som blandt andet af Gaffa.dk kaldes for ”et af Danmarks bedste vokaljazz-debutalbum i flere år”. Hun kalder selv albummet for en hyldest til det sårbare menneske. Hendes sange er ærlige og beroligende og skaber en melankolsk jazz-stemning, der minder én om, at det er okay at være sårbar.

Musik ved Jessica Florence   

Jessica Florence tager lytteren med på en musikalsk rejse gennem hendes rige kulturelle baggrund. Hun er født i Indonesien, har boet på Grønland i 12 år og flyttede i 2017 til Danmark, hvor hun nu er ved at etablere sig på den danske musikscene. Hun beskriver i sine sange kompleksiteten i menneskets følelser og tanker og skaber en unik lyd med rod i både dansk og grønlandsk musikkultur. 

Musik ved Stine Klingsten

Stine Klingsten formår med sin vestjyske charme og nærvær at tage lytteren med på en rejse ind i hendes musikalske univers. Stine mistede i en alder af 9 år sin mor, og særligt denne oplevelse, som var særdeles tragisk for hende, har været med til at præge hendes musikalitet og den hun er i dag. Hendes sange handler særligt om oplevelser som disse gennem hendes liv.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med til at bryde tabuer – For NU taler vi om det.